Vesterlands samarbejde med Royal Unibrew handler om langt mere end fadøl og cocktails - det handler om gode mennesker, visioner og gode produkter.
Når du er gæst eller frivillig på Vesterland, så er det Royal Unibrew, der står for langt størstedelen af vores drikkevarer - iskolde og økologiske fadøl, alverdens økologiske cocktails fra Nohrlund, specialøl fra Anarkist, de alkoholfrie gastrosafte og cocktails fra Rebæl og mange flere lækre drikkevarer. Royal Unibrew har gode produkter, de er en dygtig og seriøs leverandører, og så er virksomheden fyldt med gode mennesker i alle funktioner - fra teknikerne på lageret hos Mogens, vognmændene med Michael bag rettet, produktions- og eventfolk med Steffen i førertrøjen og til dem, der sidder bag computeren sammen med Thomas.

Men samarbejdet med Royal Unibrew begyndte for mange år siden med Freddy Larsen, direktør i Albanifonden og tidligere Marketing manager i Royal Unibrew, i spidsen for at indgå aftaler med festivaler. Her mødte vi en mand, der stod for ordentlighed, det at gøre sig umage og at sætte barren højt - og det elsker vi i Vesterland. Freddy har altid troet på os i Vesterland, forstået og bidraget til vores idéer og haft en hånd i ryggen på os eller udfordret os, når vi har haft brug for det - det er vi taknemmelige for. Sammen med de gode folk i Royal har Freddy en kæmpe aktie i, at Vesterland er et rigtig godt sted i dag.