Zar Paulo skulle kun spille tre festivaler i hele 2025. Men heldigvis spiller de også en helt eksklusiv koncert på Vesterland.

Zar Paulo vender tilbage til Vesterland, og vi glæder os til et gensyn! 

Zar Paulo kom pludseligt på Vesterland-plakaten i 2023, da vi kort før september fik et afbud fra Jada. Zar Paulo havde få måneder forinden udgivet deres debutalbum ‘Elendigt Software’, som gav dem 5 og 6 stjerner i forskellige anmeldelser.

Da Zar Paulo stod på Vesterland i september 2023 var de stadig i begyndelsen af deres karriere - alligevel var det måske en af de største musikalske overraskelser dét år, da bandet ramte alle gæster lige i hjertet og hofterne med deres vilde energi, nærvær og fantastiske sange - Zar Paulo er på mange måder ét af landets bedste live bands, og det kan I få lov til at opleve lørdag aften på Himmelscenen.