Rasmus Nøhr
Kærlighedsfest på Fanø.
Rasmus Nøhr står i spidsen for en musikalsk kærlighedsfest for alle hjerter, når han og bandet spiller Vesterland til september.

De gamle sange som ‘Sommer i Europa’, ‘Sød Musik’, ‘Det glade pizzabud’, ‘Lige nu og lige her’, ‘Øl på bryggen’ og ‘Lykkelig Smutning’ blandes med helt nye sange.

I 2025 landede Rasmus Nøhrs seneste og syvende album ‘Tid til Mirakler’, som er skrevet med et skramlet og såret hjerte og fra et sted, hvor han med ryggen mod muren var nødt til at finde sig selv og sin vej igen.

Lyt til sange som ‘Tid til mirakler’, ‘Syrener og Villaveje’ og ‘Sæsonens sidste sang’.