Christopher
Ham med guitaren spiller udsolgt Vesterland
Danmarks absolut største popartist, Christopher, spiller for første gang på vadehavsøen.

I femten år har Christopher udgivet utallige hits på engelsk og spillet udsolgte shows i det meste af verden, men til september spiller han for første gang på Vesterland.

Christopher har udgivet hits som Orbit, Told You So, Fall So Hard, Ghost, Led Me To You og A Beautiful Life.

De seneste måneder er det de to nye, dansksprogede sange ‘Ham med guitaren’ og ‘Ringer om natten’, der har taget det lille land og samtlige hitlister med storm.

Til september tager Christopher både de nye og de gamle hits med til Fanø.

- Den her koncert er en af de koncerter, der kun lykkes, når sol, måne og stjerner står rigtigt på himlen over Fanø, og fordi Christopher helt ekstraordinært har sagt ja til at komme og spille for alle os længst mod vest. Det er en mangeårig drøm, der bliver til virkelighed til september, siger Jesper Møller.